Conjugación del verbo "acceptere"
Indikativ
Nutid
jeg
accepterer
du/De
accepterer
han/hun/den/det
accepterer
vi
accepterer
I/De
accepterer
de
accepterer
Datid
jeg
accepterede
du/De
accepterede
han/hun/den/det
accepterede
vi
accepterede
I/De
accepterede
de
accepterede
Førnutid
jeg
har accepteret
du/De
har accepteret
han/hun/den/det
har accepteret
vi
har accepteret
I/De
har accepteret
de
har accepteret
Førdatid
jeg
havde accepteret
du/De
havde accepteret
han/hun/den/det
havde accepteret
vi
havde accepteret
I/De
havde accepteret
de
havde accepteret
Fremtid
jeg
vil acceptere
du/De
vil acceptere
han/hun/den/det
vil acceptere
vi
vil acceptere
I/De
vil acceptere
de
vil acceptere